Medlemsinformation

Godt nytår til alle medlemmer!

Som noget nyt vil bestyrelsen for GVD Antenneforening forsøge at udsende lidt information, omkring hvad vi arbejder med, status på forskellige arbejder, nye tiltag mm.

Her hvor vi lige er startet på 2016, vores jubilæumsår, vil vi sætte fokus på migrering af Stofa på vores internet. Datoen hvor det hele sker er den 20-01-2016.
Vi bestræber os på, at der skal være så få gener som muligt, men skulle der opstå problemer, skal I huske, vi er jo lige her, på Thorndahlsvej 3 i Skalborg og vi kan træffes på 98 31 53 33. Herudover har du også mulighed for at kontakte Stofas kundeservice på 88 30 30 30 eller Stofas tekniske support på 88 30 30 20.

Stofa og GVD sender i samme forbindelse et orienteringsbrev ud inden den 20-01-2016, som indeholder alt den praktiske information. Brevet vil herudover indeholde vigtig personlig information, såsom koder mm. der fremadrettet skal benyttes til ens internet abonnement. Det er derfor vigtigt at gemme brevet til senere brug af disse informationer.

Den 20-01-2016 træder den nye kanalplacering samt analogt sluk i kraft. Dette betyder, at der flyttes på TV-kanalerne, så det kan være nødvendigt med en genindlæsning af kanalerne. Hvis der skulle blive behov for vejledning er personalet på kontoret, klar til at hjælpe.

I forbindelse med ovenstående vil vi opfordre til at tjekke jeres betalingsservice, vi kan oplyse at priserne skal være de samme som sidste år på TV-pakkerne, så hvis du har samme pakke i år, skal beløbet være det samme som år 2015.
Med hensyn til internet, skal priserne også være de samme som sidste år, hvis du ikke har skiftet hastighed. Dog vil der stå Stofa på regningen, selv om den kommer gennem betalingsservice.

I forbindelse med den netop afholdte generalforsamling fik bestyrelsen den opgave, at undersøge om det vil være muligt at udsende DAB-radiosignaler på vores net. Det er faktisk muligt, men når det kommer til udførslen er det ikke muligt, da der skal være et ”DAB-netværk” i hver husstand og det vil være alt for dyr købt, så bestyrelsen arbejder ikke videre med det forslag.

Skulle der være spørgsmål er I altid velkommen til at kontakte bestyrelsen, både med ris og ros, ligeledes er vi altid åbne for nye ideer og forslag, som kan styrke vores Antenneforening.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.