Stofa overtager leveringen af internet

Kære Medlem af GVD Antenneforening

Vi er glade for at kunne fortælle, at medlemmerne af antenneforeningen med stort flertal på årets generalforsamling har valgt at indgå en aftale med Stofa, om levering af bredbånd på din adresse. Aftalen træder formelt i kraft med virkning fra 20. januar 2016.

Dit medlemskab af antenneforeningen er uændret, og henvendelser vedrørende dit kabel-tv abonnement skal forsat rettes direkte til antenneforeningens kontor. Samarbejdet betyder blot, at hvis du har spørgsmål til dit bredbåndsabonnement, kan du fra og med 20. januar 2016 kontakte Stofa på 88 30 30 30.

Har du spørgsmål til din regning eller ønsker du at ændre din bredbåndshastighed kan du kontakte Stofa Kundeservice, der har åbent alle hverdage fra kl. 8.00 til 19.00. Du har også mulighed for forsat at henvende dig i antenneforeningens medlemsbutik på Thorndahlsvej 3 i Skalborg, hvor antenneforeningens medarbejdere vil stå klar til at hjælpe dig.

Oplever du udfald eller andre tekniske problemer med din bredbåndsforbindelse, kan du fremover også i aftentimerne kontakte Stofa. Vores dygtige medarbejdere sidder klar i teknisk support, alle dage fra kl. 8.00 til 22.00. Vær opmærksom på at Stofa teknisk support først kan hjælpe dig efter 20. januar 2016, hvor Stofa begynder at levere på din adresse.

Hvad betyder det for mig?
Aftalen mellem GVD og Stofa indebærer, at dit abonnement automatisk overdrages til Stofa. Du kan altså fortsætte med det abonnement, du har i dag og til samme pris. Derfor skal du altså ikke foretage dig noget, hvis du blot ønsker at fortsætte med de produkter, du har i dag.

Aftalen indebærer også, at du fremover får adgang til de bredbåndsløsninger, Stofa sælger i dag. Ønsker du at skifte til en af disse, skal du kontakte Stofa på 88 30 30 30. På stofa.dk kan du se de produkter, du kan vælge hos Stofa.

Med virkning fra overdragelsen pr. 20. januar 2016, vil du blive omfattet af Stofas aftalevilkår. Aftalen mellem GVD og Stofa indebærer dog, at du fra 20. januar 2016 og to år frem er fritaget for betalingsgebyret for at modtage regning pr. post og betalingsservice. Dette gælder uanset, om du fortsætter med dit nuværende abonnement eller skifter til et af de bredbåndsprodukter, du kan få hos Stofa.

I forbindelse med at Stofa overtager leveringen af dit bredbåndsabonnement, vil du fremover modtage din regning direkte fra Stofa. Du vil modtage din første regning sidst i februar 2016 med forfald i marts, som gælder for perioden fra 1. januar 2016 til 31. marts 2016.

Vær opmærksom på, at du sidst i marts vil modtage en regning med forfald i april, som dækker over perioden 1. april 2016 til 30. juni 2016. Herefter vil du modtage din regning kvartalsvis forud. Er dit abonnement i dag tilmeldt betalingsservice, skal du ikke foretage dig noget. Stofa overtager automatisk din betalingsserviceaftale.

Hvad skal jeg gøre?
Ønsker du at fortsætte med det bredbåndsabonnement, du har i dag, skal du ikke foretage dig noget. Du overgår automatisk til Stofa, og alt fortsætter, som du har været vant til. Dog vil du fremover modtage din regning for bredbånd fra Stofa og ikke længere GVD.

Har du i dag en trådløs WiFi-forbindelse fra GVD, vil denne fortsætte, som du har været vant til. Du behøver altså ikke at foretage dig noget. Har du i dag 8/2 Mbit/s bredbånd uden trådløs fra GVD, vil trådløs WiFi-forbindelse fremover være inklusiv i dit bredbåndsabonnement.

Hvis du på baggrund af ændringerne ønsker at opsige eller ændre din aftale, skal du kontakte GVD på tlf 98 31 53 33 eller henvende dig i antenneforeningens medlemsbutik på Thorndalsvej 3 i Skalborg senest fredag den 15. januar 2016.

Læs mere om de mange muligheder
På stofa.dk kan du se eksempler på dine muligheder hos Stofa.

Vi er jo lige her
Har du spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig til ændringerne af dit abonnement, er du velkommen til at kontakte Stofa på 88 30 30 30. Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl 8 – 19. Du har også mulighed for at kontakte antenneforeningens medlemsbutik på Thorndahlsvej 3 i Skalborg.

Venlig Hilsen

Stofa

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.